Dragsbæk palletering

Grønvang, som er en del af Dragsbæk gruppen, er et af verdens mest moderne grønne mejerier. De producerer 100% plantebaserede fødevarer til kunder i Danmark og udlandet.

Grundet stigende efterspørgsel på produkter, blev DMT forespurgt på løsning til optimering af eksisterende palletering.

Dragsbæks udfordring

Stigende efterspørgsel på produkter, samt nye regler omkring emballageafgift fik Dragsbæk til at undersøge muligheden for at bruge mindre emballage i deres indpakning.

I samme omgang gav det mening at overveje det eksisterende anlægs funktioner, som var omkring 30 år gammelt. Desuden var hele palleteringen en meget lukket zone, hvilket gav stop på hele linjen, uanset hvor der skete en fejl eller hvis der skulle laves service.

Løsningen

Da problemstillingen indeholder en bred vifte af optimeringspunkter, fik DMT fra start spurgt godt ind til problemstillingen. For at holde økonomien nede blev der tilbudt at optimere de eksisterende fire pallelastere samt tompalle-transfervognen og pallemagasiner. Resten af palleteringen blev udskiftet til nyt, bestående af pallebaner, kædebaner, kædekryds, strækfilmsviklere, samt en transfervogn der kører på modsatte led af tidligere, hvilket åbnede op for at en stabler samt operatører kan bevæge sig frit midt igennem palleteringen.

Grundet den stigende efterspørgsel på produkter, blev der specialudviklet en pakkemaskine med gruppering til at pakke kartoner i større bakker end tidligere. Her bliver kartonerne pakket i en bakke på størrelse med en kvartpalle, hvilket betyder at der er 40stk kartoner i hver bakke.

For at håndtere bakkerne blev der installeret en robotcelle med tilhørende kvartpalle magasin og baner, hvor robotten stabler bakker oven på hinanden på en kvartpalle. Herefter bliver kvartpallen viklet af strækfilm samt topfolie, og til sidst stablet op på en fuldpalle, hvor der er plads til fire kvartpaller. Dette ender ud i den anden del af palleteringen, hvor fuldpallen har mulighed for at blive pakket ind i strækfilm også, så resten af transporten kan foregå sikkert.

For at sænke mængden af emballage kan Dragsbæk altså nu pakke flere produkter i samme mængde emballage, hvilket også gør det nemmere for kunderne at stille produkterne ind i butikken. Desuden blev der optimeret på den rigtige type strækfilm, så mængden af strækfilm blev væsentlig mindre.

KUNDEN HAR ORDET

Dragsbæk

”DMT kunne levere den bedste løsning, hvilket betød af vi også samtidig kunne holde gang i produktionen under ombygningen.

Vi valgte en løsning hvor DMT satte banerne op hjemme i deres værksted og på den måde kunne vi reducere vores nedetid. Alt montagen foregik så i weekender, så vi kunne holde produktionen i gang på hverdage. Tingene var gennemtestede og fungerede fra mandag morgen, da vi startede op.”
Peter Thorning
COO, Dragsbæk